LYS(T) til min landsby
Et projekt, hvor lys skaber liv, fællesskab og fremhæver fortællingerne i de mindre lokalsamfund i Vendsyssel.
PixlArt ønsker at skabe en række kulturbegivenheder, der styrker udviklingen og danner nye fællesskaber i Vendsyssel. Med udgangspunkt i regionens unikke bymiljøer og landskaber vil vi etablere lys-festivaler, der bringer kunst, teknologi og lokal identitet sammen.
Projektet søger at bidrage til kulturscenen i de mindre byer og lokalsamfund i Vendsyssel. Ved at kombinere kunstneriske lys-installationer, facadebelysning og visuelle effekter skabe overrasende og vedrørende oplevelser, der samler og begejstrer – og som samtidig sætter fokus på byernes kulturarv, arkitektur og fællesskab.
Hver lysfestival tilpasses de lokale omgivelser og udvikles i samarbejde med lokale aktører, foreninger og borgere. På den måde bliver hver begivenhed unik og forankret i det specifikke sted.
Ambitionen er at understøtte en positiv udvikling i Vendsyssel ved at skabe kulturel værdi og socialt fællesskab. Erfaring viser, at byer med et aktivt kulturliv oplever øget bosætning, stærkere lokal identitet og større opmærksomhed udefra. Projekt skal bidrage til netop dette – til glæde for både beboere, besøgende og lokale erhverv.
PixlArt tror på, at lys kan mere end at oplyse – det kan forbinde mennesker, fortælle historier og skabe nye perspektiver på de steder, vi kalder hjem.
Projektet er støttet af LAG Vendsyssel

